Ørkenen

Ørkenen dækker 4/5 af øens areal og består af aflejringer fra efter istiden, hævet havbund og morænebakker. Ørkenen har altid haft en særlig opmærksomhed på grund af at en række interessante arter af fx fugle, insekter og planter har deres foretrukne levested i den særegne natur.

Porsemosen
Sønderbjerg
Anholt ørken indien
Sandmilerne er nogle vandrende klitter der vandrer et par meter mod sydøst vært år. De findes yderst i Pakhusbugten hvor sandet bliver rødligt.

Indlandsklitterne, kaldet Indien, i Ørkenens østlige del er op til 24 meter høje. De dannes af grovkornet, jernholdigt sand, der er farvet rødgult som resultat af udvaskning og oxydering.

Mange steder i Ørkenen ses de gamle strandvolde hvor sandflugten har slebet stenene, så de har fået en glinsende overflade med facetter. I den sydlige del af Ørkenen langs Pakhusbugten står grundvandet højt, så vegetationen ændrer sig. Enkelte steder er der moser med bl.a. porse.

Porse
Anholt ørken porsemosen
Porsemosen.

Ørkenens tørre, næringsfattige og stenede sletteland er grobund for en enestående flora af mosser og laver. Derimod er floraen hvad angår højere planter meget sparsom.

Område i Ørken dækket med rævling (kragebær) og lyng.

Indtil 1600-tallet var ørkenen dækket af naturlig skov, og den henlå mere eller mindre træløs de næste 200 år. Det var fordi man skulde bruge træet til brænde under de ekstremt kolde vintre men også til Anholt fyr. Efter den vellykkede plantning af Wilhelminelyst kom turen til Ørkenen, hvor man i begyndelsen af 1900-tallet plantede Hermansgave (fyr iblandet gran og eg) og andre skovområder ved Ostebakke og Fyrgården.

Fyrskoven
Anholt ørken fyrskov
En af plantagerne der blev plantet for at forhindre sandflugt.

Disse initiativer og udbygningen af sommerhusområderne har ført til en spredning af Bjerg-Fyr. Den begyndede tilgroning forhindres nu gennem offentligt betalt rydning af bjergfyrbevoksning.

Sandmilerne
Indien
Porsemosen
Sønderbjerg
Anholt ørken
Ørkenen set fra klitterne langs ørkensporet vest fra fyret.

Turen gennem Ørkenen fra byen til Fyret tager ca 2-3 timer. Motorkørsel, såvel langs strande som i Ørkenen er forbudt. Ørkenen blev fredet allerede i 1939 og er et enestående naturområde i Danmark.

Vandringspor
Anholt ørken vandringspår
Øst for flyvepladsvejen går der et markeret spor ud til fyret genem ørkenen.

Strand & Klit

Inden 1980 var der store klitter hele vejen fra pakhusbugten til mit på vesterstrand. Nordstrand Sönderstrand, Vesterstrand Di fleste bader ved campingstranden eller havnestranden så hvis man har lyst kan man ta sig ud….

Fyrtårnet
Halvejskrydset
Anholt nordstrand
Nordstrand er øens bredeste sandstrand.

På Nordstrand er der km af høje klitter og krystalklart vand med ren sandbund. Da de fleste bader på strandene tættest på havnen eller campingpladsen er det her du finder plads og ro.

Sælkoloni
Anholt sælreservat
På øens nordøstlige spids ligger det der bliver kaldt Totten og sælreservatet.

Yderst på Anholts østspids ligger Totten, offentligheden har ikke adgang till dette område. Her lever Danmarks største sælkoloni, ca 1200 spettet sæler, og enkelte gråsæler. Man kan kigge på sælerne fra observationshuset som ligger lige ved fyret.

Pakhusbugten
Anholt sønderstrand
Sønderstrand og Pakhusbugten sedt fra nordøst.

Inden 1980 var der store klitter hele vejen fra pakhusbugten til midt på vesterstrand. Idag er klitterne nermest væk.

Sønderbjerg
Anholt vesterstrand
Vesterstrand ved foden af Sønderbjerg.

Inden 1980 var der store klitter hele vejen fra pakhusbugten til mit på vesterstrand. Nordstrand Sönderstrand, Vesterstrand, Di fleste bader ved campingstranden eller havnestranden så hvis man har lyst kan man ta ta sig ud….

Flakket

Det marine forland er dannet af kyststrømmene efter anlæggelsen af Anholt Havn omkring år 1900. Flakket består af et system af strandvolde vekslende med fugtigere lavninger og større eller mindre vandhuller.

Nordbjerg
Anholt flakket
Den lille flaksø sedt fra nordvest.

Området er under stadig udvikling og de inderste (ældste) dele af Flakket går naturligt over i hede- og klitlandskabet ved Nordbjerg og Ørkenen.

Nordstrand
Anholt flakket
På Flakket ser man træer der er formet af vestenvinden.

Vesterlandet

Vesterlandets istidslandskab domineres af højlandet, der i en hesteskoform omslutter et lavt og nogle steder fugtigt område som kaldes Kæret. Anholt by ligger ved foden af dette østlige bakkedrag, som yder læ mod den fremherskende vestenvind. Det var på skrænterne af disse bakker ind mod Kæret og på holmene, at anholterne drev landbrug.

Bybakken
Anholt by
Vesterlandet
Ostebakken
Anholt vesterlandet
Udsikt over byen og engene set fra stien op til Dragebakken.

Højlandet skråner stejlt mod de omgivende strande Vesterstrand og Sønderstrand og mod de flade forlande Ørkenen mod øst og Flakket mod nord.

Sønderstrandvej
Sønderstrand
Anholt sønderbjerg
Udsigt fra toppen af Sønderbjerg mod sydøst.

Det er også på den vestlige del af øen som al samfærdsel foregår. Her findes de to asfalterede veje mellem havnen og byen, den flade Nordstrandsvej og den snoede og bakkede Gennem Landet. Desuden findes flere højtliggende stier med vid udsigt over Ørkenen og havet.

Dragebakken
Skydebanen
Vesterklit
Anholt dragbakken
Godager på nordsiden af Sønderbjerg med udsigt over Vesterklit og skydebanen.

Kæret

Inden for bakkeringen som dannes af Vesterlandet findes Kæret, et stort engområde som før 1860’erne var indsø.

Dybedal
Anholt kæret
Bedene med Dybedal i baggrunden som fører op til Godageren.

I denne oprindelige havbugt har der tidligere været en sø, hvori Karisholm, Stisholm og flere mindre holme ragede op som øer.

I midten af 1800-tallet startede den udgrøftning, der i dag leder vandet ud til Vesterstrand gennem Hovedgrøften og Renden mellem bakkerne.

Dredthøj er øens største bøgeskov og findes meget tæt på Vesterstrand, imellem hovedgrøften og nedkørselen til Vesterstrand.

De drænede områder er nu i vid udstrækning udlagt som græsningsarealer, men der er stadig fugtige enge, grøfter og moseområder.

Elvehøjene og engene sedt fra Bybakken. I bagrunden ses Wilhelminelyst.